Som testingeniør kommer du til at deltage i T&D-projekter sammen med kolleger fra resten af T&D afdelingen,
og du vil, igennem de forskellige udviklingsfaser og produktmodning, gennemføre og dokumentere tests i samarbejde med øvrige tekniske specialister og projektledere.
Vi forventer, at du har flere års erfaring fra en lignende stilling som testingeniør indenfor et eller flere af de tekniske områder. Det kan være gasindustrien, proces-, elektrisk-, mekanisk konstruktion. Du har ‘hands-on’ erfaring med test af udstyr, og det vil være et stort plus, hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med brintteknologier. Det er vigtigt, at du kan have flere bolde i luften samtidigt, og kan navigere i en meget dynamisk dagligdag i en organisation, der hele tiden er i udvikling.